Direktør i Work-Live-Stay Camilla Høholt Schmidt arbejder benhårdt for at skabe de bedste betingelser for et sundt psykisk arbejdsmiljø.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø er roden til meget ondt

Fravær på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø koster på bundlinjen. Ikke bare mister samfundet betydelige indtægter. Det har også store menneskelige omkostninger. Ikke bare for den enkelte, men for hele den organisation den sygemeldte indgår i.

Af: Michael Winther

Når det knager i fugerne på det psykiske arbejdsmiljø har det store konsekvenser. Flere analyser har gennem årene dokumenteret, at dårligt psykisk arbejdsmiljø hvert år koster samfundet milliarder af kroner i indtægter på grund af produktivitetstab. Det er ikke bare skidt for samfundsøkonomien. Det er også rigtig skidt for indtjeningen i virksomhederne, og skidt for de medarbejdere der må sygemelde sig på grund af det dårlige samarbejdsklima.

Kold kalkule

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer i højt sygefravær, stor udskiftning i medarbejderstaben, dårlige samarbejdsrelationer, utilfredshed og almindelige brokkerier. Alle sammen forhold der hæmmer både virksomhedens produktivitet, og den kvalitet der leveres i arbejdet.

I foreningen Work-Live-Stay, der arbejder for bedre vækstbetingelser og erhvervsfremme i Syddanmark med særligt fokus på tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af ny arbejdskraft, har de grebet radikalt fat om det psykiske arbejdsmiljø. De vil skabe de bedste betingelser for et sundt og værdiskabende samarbejdsklima. Med en klar strategi, tydelig tale, definerede ansvarsområder og en klar rollefordeling tackler organisationen det psykiske arbejdsmiljø med en proaktivt tilgang, der betyder, at anslag til dårlig trivsel tages i opløbet.

- Hos Work-Live-Stay har vi stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Og det sker ud fra en kold kalkule, der siger, at glade og tilfredse medarbejdere yder mere og præstere højere kvalitet i arbejdet, siger direktør Camilla Høholt Schmidt.

Respekt for privatlivet

Derfor sætter Work-Live-Stay også kvalitetstid af til månedsvis dialog og opfølgende dialog om alle arbejdslivets og privatlivets aspekter med hver enkelt medarbejder. I dialogen vendes alle udfordringer og problemer, og der er ikke noget, der er for stort, og heller ikke noget der er for småt til ikke at blive vendt. Virksomheden vil have hele mennesker og tilfredse medarbejdere, og det får man, når man respekterer, at medarbejdere både rummer et arbejdsliv og et privatliv.

Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard fortæller, at de netop har nedsat en ekspertudvalg, der skal finde nye veje for det psykiske arbejdsmiljø.

- Vi bruger tid på at grine, kramme og være glade sammen. Vi tager på søndagsudflugt, og i vores arbejdskultur kerer vi om hinanden. Men overordnet set er rammerne for det psykiske arbejdsmiljø en strategisk ledelsesopgave på linje alt andet fra økonomi og budgetter over innovation og produktivitet til kvalitet og kundeservice. Og en af de bedste måder set fra mit skrivebord til at imødegå et dårligt psykisk arbejdsmiljø, er at virksomhedens strategi og målsætninger bliver kommunikeret klart og tydeligt, så alle forstår vejen. Det giver tryghed, ro på bagsmækken og arbejdsglæde fordi alle ved, hvad der forventes af dem, siger Camilla Høholt Schmidt. Hun suppleres af Akademikernes formand Lars Qvistgaard, der siger:

- Det er en ledelsesopgave, at skabe betingelserne for et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor tror jeg på, at det er vigtigt, at der skabes et rum hvor ledere og medarbejdere, kan diskutere en afbalanceret forventningsafstemning med hinanden. Derfor hilser jeg også uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds udmelding om, at han ikke forventer at medarbejderne i ministeriet læser og svarer på mails over weekenden. Det er et tydeligt og markant signal fra en leder, og et signal der understreger, at han respekterer forholdet mellem arbejds- og privatliv.

Ledelsesopgave

Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling og bevæger sig i mange retninger. Derfor kan det være svært som både virksomhed, leder og medarbejder at holde fokus og retning i det hastige tempo, der dikterer højere produktivitet og 0-fejlskultur. Både ledere og medarbejdere er pressede, fordi kundernes behov hele tiden ændrer sig. Derfor skal både medarbejdere og ledere konstant leve op til nye krav. Det forudsætter omstillingsparathed, og omstillingsparathed fordrer igen overblik. Og netop overblikket kan være vanskeligt at bevare i en travl og hektisk hverdag, medmindre ansvarsdelegeringen og rollefordelingen er på plads.

- Hos os vægter vi indbyrdes relationer, og vi støtter hinanden i enhver situation. Vi investerer i hinanden, og vi definerer klare mål og egne ansvarsområder for den enkelte medarbejder. Og er der optræk til gnidninger mellem to eller flere medarbejdere, tager vi det up-front. Konfliktskyhed er et fremmedord, og vi sender ikke tingene i udvalg og tænkeboks til forhaling. Vi handler i nuet, fordi vores førsteprioritet er, at tingene skal fungere internt før vi kan gå eksternt med vores ydelser. Men når det er sagt, mener jeg, at det psykiske arbejdsmiljø skal have en højere prioritet på den politiske dagsorden, fordi det er et samfundsanliggende, der har store konsekvenser bredt set siger Camilla Høholt Schmidt. Hun følges op af Lars Qvistgaard, der forklarer:

- I Akademikerne har kvaliteten i det psykiske arbejdsmiljø høj politisk prioritet. Det italesætter vi hver gang gennem overenskomstforhandlingerne, og gennem vores aktive rolle i arbejdsmiljørådene. Og lige nu løfter vi opmærksomheden på netop det psykiske arbejdsmiljø, idet vi har nedsat vores eget ekspertudvalg, der skal finde nye løsninger og andre perspektiver på problemløsningen. En farbar vej er at kigge på helheden. Altså organisationen, for derved at fjerne det individuelle fokus, som fylder og har fyldt meget. Arbejdsmiljøet og kvaliteten i det er nemlig, som altid en ledelsesopgave.